Institutionens politikker

Læringsmiljøer

I Børnehaven Kolbøtten udvikles læringsmiljøer som understøtter børns lyst til at lege, udforske og eksperimentere. Læring i Kolbøtten handler nemlig ikke kun om de læringssituationer hvor vi voksne har et bevidst mål, men særligt er vi optaget af børns upåagtede læring. Det er læring der ikke har fokus på resultatet med i stedet er procesorienteret, og miljøet der facilitere læring gennem opdagelse, og børns naturlige nysgerrighed.

De Grønne spirer program

Vi er en del af de grønne spirer program. Vores hverdag er lagt op omkring læring i og med naturen som omdrejningspunkt. Det handler både om kendskab til natur, udeliv og science som for eksempel hvad blomsterne hedder, en bæredygtig tanke hvor vi bruger naturens ressourcer, eller/samt en eksperimenterende tilgang sm blandt andet farver i naturen. Men det handler også om at vi i og med naturen, øver os på de sproglige, kropslige, sociale og andre kompetencer.

Naturen

Vi laver bål ugentligt, vi bevæger os i vores lokalsamfund, og har mange muligheder i naturen lige udenfor vores dør, hvor grønne områder skov og krat er lettilgængelige.

Beliggenhed

Vi er beliggende i en tidligere skole, hvilket giver os nogle fantastiske muligheder for at benytte gymnastik sal, kreative rum og meget mere. Vores indemiljø summer af små læringsmiljøer der giver mulighed for fordybelse i mindre grupper. Og selv naturen er en væsentlig faktor i vores indretning, for eksempel har vi flere udstoppede dyr, bestemmelsesplakater, hvor man kan følge dyrenes liv i skov og krat og meget meget mere.

Læring og leg

I Børnehaven Kolbøtten ser vi læring og leg som gensidigt afhængige af hinanden. Læring foregår hele dagen i både rutiner, leg, planlagte aktiviteter med videre. Eksempelvis er vi særligt opmærksomme på at rutinesituationerne i garderoben, ved bleskift, vaske hænder, måltiderne og så videre. Vi har et klart lærings -og udviklingsfokus i dialogen med barnet. Vi binder bro i disse situationer og i dialogen med barnet taler vi om at øve sig. Hvad kunne barnet i går, og hvad kan man måske i morgen, hvis man bliver ved med at øve sig. Alle er vi sociale væsner, der dannes trives og lærer i samværet og samspil med andre. Hvert barn har forskellige præmisser for deltagelse, derfor bør alle behandles forskelligt for at blive behandlet lige. Vi fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende. Leg er værdiskabende i sig selv.

Legemiljøer

Derfor er man som ansat i Børnehaven Kolbøtten fokuseret på at skabe legemiljøer der fordrer deltagelse for alle børn uanset hvilke forudsætninger børn måtte have. Gennem blandt andet vejledt deltagelse gør vi legen mulig for alle børn.

Mad og læring

Vi ved at god mad, lavet fra bunden af sunde råvarer medvirker til at børnene på længere sigt får gode spisevaner, det forebygger social ulighed, og forebygger livsstilssygdomme som - kræft, hjertekarsygdomme, diabetes type 2, spiseforstyrrelser, fedme og knogleskørhed. 
Sunde og mætte børn fungerer bedre socialt og er mere åbne for læring.

Ansvar

Det er først og fremmest forældrene der har hovedansvaret for deres børns kost. Og i børnehaven har vi et medansvar for børnenes ernæring og kostvaner.

Børnehaven og kommunens kostansvarlig er ansvarlige for at etablere en konstruktiv dialog med forældrene om betydningen af, at børnene får en ernæringsmæssigt forsvarlig kost.

Det tilstræbes at maden kan spises i en hyggelig, rolig atmosfære, som fremmer følelsen af fællesskab og glæden ved at spise. Derfor har måltidet en social funktion. Det skal være med til at fremme børnenes bevidsthed om bordskik og betydning af god hygiejne. Måltidet fremmer ligeledes børnenes motoriske udvikling og selvstændighed.

Vi skal sikre at den mad der serveres i børnehaven følger de overordnede retningslinjer og anbefalinger for sammensætning og kvalitet. Derfor bestræber vi at være miljø- og ressourcebevidste i valget af fødevarer i børnehaven, vi har blandt andet guldmærke i økologi, og laver mad fra bunden.

Generelt

Det skal sikres, at børnenes energibehov dækkes i det tidsrum, de er i børnehaven. 
Der serveres ikke rå, upasteuriserede æg.

Børnene tilbydes vand eller økologisk mælk til morgenmad og formiddagsmad. Til eftermiddagsmåltiderne og frokost serveres der vand. Børnenes daglige mælkebehov dækkes ikke i børnehaven, så en opmærksomhed på det derhjemme.

Der gives kun diætkost i børnehaven efter lægeanvisning, og i tæt samarbejde med forældrene.

Særlige lejligheder

Slik gives kun i små mængder og ved helt særlige lejligheder, for eksempel til påske og fastelavn.
På børnefødselsdage bager husets kok fødselsdagsboller, som barnet er med til at pynte med glasur.

Madkultur

Maden i børnehaven tager udgangspunkt i dansk madkultur. Andre kulturers regler og traditioner skal dog altid respekteres, sådan at ingen får mad, der strider mod familiens religion eller kultur.

I samarbejde mellem Øster Nykirke skole og Børnehaven Kolbøtten

 
Begrundelse

Børn og forældre har brug for tryghed, tid og forudsigelighed, når de skal vænne sig til et nyt miljø. Vi har fokus på den gode overgang fra børnehave til skole for, at lette overgangen og skabe sammenhæng for barnet og for at skabe større tryghed, mestring og deltagelse allerede fra første skoledag.

Vejle Kommune har valgt, at pege på otte kompetenceområder, som de professionelle særligt skal have fokus på i arbejdet med overgange.

Arbejdsmål

• At skabe tryghed for børn og forældre ved institutionsskifte
• At skabe sammenhæng mellem børnehave og skole
• At skabe kontakt børn og indskolingsteam imellem
• At børnene lærer skolens område at kende inden skolestart
• At videregive erfaringer, der er relevante for barnets videre udvikling
• At gøre børnene så læringsparate som muligt 
• At skabe mulighed for dialog, sparing og samarbejde mellem de fagprofessionelle skole og børnehave
  
  

Arbejdsmetode

Barnets perspektiv

Personaler fra skolen besøger børnehaven i januar/februar for at få kendskab til det miljø børnene kommer fra, og for at introducere børnene for deres arbejdsmål frem mod skolestart.

I maj og juni måned besøger de kommende skoleelever og personalet fra børnehaven skolen. Børnene bliver en del af skoledagen og lærer skolens fysiske rammer at kende. De sidste uger optimeres skole besøgene til to gange pr. uge, og børnene hentes i sfo’en af deres forældre.
I efteråret, efter skolestart, genbesøger skolestarterne børnehaven 1-2 gange.

 
De professionelles perspektiv

Skolens ressourceperson for ”Den gode overgang” skaber sammenhæng i overgangen.
Skolens og børnehavens ledelse mødes hver 6.uge og drøfter det brede samarbejde.

Skolens og børnehavens personale mødes i januar og planlægger årets overgang – skolen indkalder til mødet.

Skolens og børnehavens personale samarbejder om besøgene i foråret og genbesøg i efteråret.

Op til sommerferien er der overleveringssamtaler mellem personale fra børnehave og skole, hvor relevant viden om enkelte børn overleveres.

Det er væsentligt, at personalet i børnehaven og i skolen kender hinandens dagligdag. Dette mål nås dels ved, at børnehavepersonalet kommer på forbesøg i skolen (uden børn) i januar, og efterfølgende sammen med børnene i maj og juni. Skolens personale opnår kendskab til børnehaven og den kommende 0. årgang ved at komme på jævnlige besøg i foråret og afslutter med et genbesøg i efteråret sammen med 0. årgang.

 
Forældrenes perspektiv

Repræsentant fra skolens ledelse og ressourceperson for ”den gode overgang” deltager i forældremøde i børnehaven i efteråret før skolestart – børnehaven indkalder.

Skolen inviterer kommende skoleelever og deres forældre til Åbent hus arrangement i november-december.

Repræsentant fra skolens ledelse og ressourceperson for ”den gode overgang” deltager til fyraftensmøde for kommende skoleelevers forældre i januar – børnehaven indkalder.

Repræsentant fra skolens ledelse og ressourceperson for ”den gode overgang” deltager i forældremøde i børnehaven i foråret inden skolestart – børnehaven indkalder.

Forældre til kommende skoleelever henter deres børn på skolen de sidste to besøg i juni måned, og har her mulighed for at træffe indskolingens lærere og pædagoger.

 
Evaluering

I uge 26 afholdes evalueringsmøde, hvor relevante repræsentanter deltager - skolen indkalder til mødet.

I efteråret afholdes refleksionsmøde med relevante repræsentanter fra børnehave og skole - skolen indkalder til mødet.

Solklub

Børnehaven Kolbøtten er medlem af Kræftens Bekæmpelses Solklub ”skru ned for solen”. 
Vi har vedtaget en Solpolitik, som medarbejdere, forældre og bestyrelse samarbejder om at efterleve. Solpolitikkens mål er, at beskytte børn og medarbejdere mod skadeligt ultraviolet stråling fra solen.
Kolbøttens solpolitik følges, når UV-indexet er 3 eller mere. Det er typisk fra april til september mellem kl. 12-15.

Personale

Vi beskytter huden med solhat og tøj. 
Vi smører børnene med solcreme, ved middagstid og igen, hvis børnene har svedt meget.
Vi smører med rigelige mængder vandfast solcreme faktor 15, der beskytter mod både UVA- og UVB- stråling.
Vi bruger ikke solcreme til at forlænge den periode børnene tilbringer i solen.
Vi sætter lege og socialt samvær i gang på steder med skygge midt på dagen (under halvtage, i hytten, i sandkasserne, under træer og så videre).
Vi forsøger at være gode, solsikre rollemodeller for børnene.
Vi planlægger mulighed for skygge ved udendørs aktiviteter midt på dagen.
Vi abonnerer på UV-indexet på www.skrunedforsolen.dk

Forældre

Forældrene smører børnene med solcreme, inden de møder i børnehave. 
Vi husker forældrene på, at det er bedst, hvis børnene bærer tøj, der dækker så meget af huden som muligt – minimum til knæ og albuer.
Vi husker forældrene på, at børnene skal medbringe en solhat med en god bred skygge, samt at kasketter ikke er gode solhatte, fordi de ikke beskytter nakke og ører.

Vi informerer nye forældre om vores solpolitik.
Vi minder forældrene om indholdet af vores solpolitik hvert år i april.

Fremadrettet

Vi overvejer nye muligheder for skygge, når vi bygger om udendørs. 
Vi evaluerer vores solpolitik hvert år efter sommeren.