Den styr­ke­de pæ­da­go­gi­ske læ­re­plan

Den pædagogiske læreplan udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pædagogiske mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring.

Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan, rammer og indhold. Publikationen samler og formidler alle relevante krav til arbejdet med den pædagogiske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan. 

Her beskriver vi kort vores stamoplysninger, pædagogiske profil og lokale forhold. Det kan for eksempel være børnegruppens sammensætning og forskellige forudsætninger, de fysiske rammer, geografisk placering og andre ting, der har betydning for vores pædagogiske arbejde.

Hvem er vi?
Børnehaven Kolbøtten er oprettet i 2005 ved en sammenlægning af Koloritten i Kollemorten og Børnehaven Krudthuset i Vonge. Børnehaven har til huse i Kollemorten gamle skole, hvilket gør at vi har mange gode faciliteter både ude og inde. Børnehaven råder over 4 store grupperum. 3 mindre legerum, fællesrum og hobbyværksted. Børnehaven har i tillæg fri adgang til gymnastiksal og store mødelokaler. Børnehaven har adgang til legeplads, sportsplads, udendørsscene, bålplads, stor asfalteret gård og naturlegeplads. Alt er åbent for offentligheden.
I børnehaven Kolbøtten er børnene inddelt på to aldersintegrerede stuer – biller og mariehøns – på stuerne er der fokus på leg, læringsmiljøer og vokseninitierede læringsmiljøer, heri er der fokus på børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Vi værdsætter børnenes relationer indbyrdes og til de voksne. Derfor er værdier som nærvær og trivsel essentielle i vores hverdag. Nærvær er kendetegnet ved prioritering af tid til de små ting der gør er stor forskel. For eksempel tiden til at øve sig, og lære/mestre nye færdigheder – dette foregår ved tøjskift, bleskift og meget mere. Når et barn starter i børnehave er relationen til de voksne første skridt til barnets trivsel. Derfor er det også en prioritet at der er tid til nærvær.
Som en fællesfaktor ligger begrebet fællesskaber henover alt hvad vi gør i hverdagen. Grundlaget for bl.a. trivsel eksisterer også i, at alle børn er en del af et fællesskab. Derfor er fællesskabets evne til inklusion og læring om hinandens forskelligheder et væsentligt bidrag i at sikre alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.”
”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.”

”De centrale elementer:

Børnesyn.
Det at være barn har værdi i sig selv.

Dannelse og børneperspektiv.
Børn på for eksempel 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

Leg.
Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.

Læring.
Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

Børnefællesskaber.
Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.

Pædagogisk læringsmiljø.
Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.

Forældresamarbejde.
Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.

Børn i udsatte positioner.
Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.

Sammenhæng til børnehaveklassen.
Sammenhæng handler blandt andet om at under-støtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

”Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.”

”Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.”

Først forholder I jer til de fem elementer:

Børnesyn
Dannelse og børneperspektiv
Leg
Læring
Børnefællesskaber

I kan beskrive elementerne samlet eller hver for sig.

De øvrige elementer i det pædagogiske grundlag skal ifølge loven fremgå særskilt af den pædagogiske læreplan. Disse elementer forholder I jer til lidt senere.

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

Børnehaven Kolbøtten ser vi læring og leg som gensidigt afhængige af hinanden. Læring foregår hele dagen i både rutiner, leg, planlagte aktiviteter m.v. Eksempelvis er vi særligt opmærksomme på at rutinesituationerne i garderoben, ved bleskift, vaske hænder, måltiderne osv. har et klart lærings -og udviklingsfokus i dialogen med barnet. Vi binder bro i disse situationer og i dialogen med barnet taler vi om at øve sig. Hvad kunne barnet i går, og hvad kan man måske i morgen, hvis man bliver ved med at øve sig.
Alle er vi sociale væsner, der dannes trives og lærer i samværet og samspil med andre. Hvert barn har forskellige præmisser for deltagelse, derfor bør alle behandles forskelligt for at blive behandlet lige.
Vi fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende. Leg er værdiskabende i sig selv. Derfor er man som ansat i børnehaven Kolbøtten fokuseret på at skabe legemiljøer der fordrer deltagelse for alle børn uanset hvilke forudsætninger børn måtte have. Gennem bl.a. vejledt deltagelse gør vi legen mulig for alle børn.

Vi udvikler læringsmiljøer som understøtter børns lyst til at lege, udforske og eksperimentere. Læring i Kolbøtten handler nemlig ikke kun om de læringssituationer hvor vi voksne har et bevidst mål, men særligt er vi optaget af børns upåagtede læring. Det er læring der ikke har fokus på resultatet med i stedet er procesorienteret, og miljøet der facilitere læring gennem opdagelse, og børn naturlige nysgerrighed.

Vores kultur er bygget på tillid og respekt for hinanden, sådan at vi kan stille os nysgerrige på egen praksis og faglighed. En kultur der bygger på disse principper danner samtidigt grundlag for at værne om barnets dannelse samt den demokratiske proces og udvikling hos barnet. Et demokrati som bygger på nærvær, lydhørhed og tillid mellem børn og voksne.
Det er altid de voksne som har ansvaret for at relationen og dialogen med barnet er anerkendende og udviklende. Det anerkendende udgangspunkt forstås ved at vi i mødet med andre, er optaget af den andens perspektiv.

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.”

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Hver dag starter for barnet på sin stue. Her dannes grundlaget for et tillidsforhold og stærk relation til barnet. På stuen tilrettelægges miljøer for både planlagte aktiviteter og lege miljøer med voksen involvering i både større og mindre grupper. Løbende henover året planlægger personalet på tværs at stuer fælles temaer, hvormed afsættet for både voksen og børneinitierede aktiviteter tages.

På stuerne vurderes og værdsættes børnenes far-mor-og-børn lege, klippe og tegne aktiviteter, bleskift, måltider, tumlelege, motorisk udviklende lege. Alle er lige vigtige, og har et samlet afsæt i børns trivsel, dannelse og udvikling ind i et læringsfællesskab, der har fokus på både individuelle og fællesskabs kompetencer.

I vores hverdag vægtes upåagtede lege –og læringsmiljøer højt. De voksnes opmærksomhed rettes mod hvilke bidrag de kan gøre, i det der allerede er til stede i børnemiljøerne. Det betyder bl.a. at de voksne retter opmærksomhed på læring i rutinesituationer, de retter opmærksomhed på hvordan de kan tilføre børns initierede lege og læringsmiljøer noget ekstra.

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.”

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

I Kolbøtten ser vi forældresamarbejdet som værende betydningsfuld for barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring. Der er fokus på forældresamarbejdet i en forståelse af, at vi sammen drager omsorg for barnet og samtidigt stimulerer og udfordrer barnet, for at støtte udvikling og læring så barnet kan mestre børnelivet og fremtiden med stor livsduelighed.

Vi værdsætter den daglige dialog med forældre. Forældre vil opleve at det daglige samarbejde både omhandler dagens oplevelser, aktiviteter, men også dialog om barnet styrker og udfordringer foregår jævnligt. Når barnet kommer i børnehave er det vigtigt for os, at alle bliver mødt med glæde og opmærksomhed på barnets tilstedeværelse bl.a. siger personalet godmorgen til både barn og forælder. Ofte er det også i dette møde, at der kan overleveres beskeder og tanker om barnets trivsel eller udvikling.
Vi er alle rollemodeller for barnets dannelse, og i Kolbøtten ønsker vi at skabe et åbent og imødekommende miljø, hvor alle hilser på hinanden også forældrene imellem.

Børn bevæger sig mellem mange arenaer i deres liv for eksempel hjemmelivet, børnehavelivet, fritidslivet og mange flere. Men fælles er, at hjemmelæringsmiljøet er den vigtigste i børnenes liv. Forældrenes daglige støtte, opmuntring og nysgerrige spørgsmål til børnenes hverdag er afgørende for barnets egen lyst til at lære – hele livet! Derfor skal vi give hinanden gode råd, sparring og vejledning, vi skal sammen skabe fælles opmærksomheder, og bygge broer i barnets liv.

Vores etik og værdier for god kommunikation er at vi alle sammen gerne vil tiltales på en ordentlig måde, så vi føler os set, hørt og forstået. Vi ønsker at den måde, vi kommunikerer på, fremmer forståelse og lydhørig-hed og mindsker mulighed for misforståelser.

Det er altid muligt at have et formelt møde med pædagogen tilknyttet jeres barn eller ledelsen. Ved nogle møder er det forældrene der giver udtryk for et behov, og i andre tilfælde er det personalets behov.
Alle tilbydes en samtale efter barnet har været i Kolbøtten i ca. 4 mdr. Her er omdrejningspunktet hjernen og hjertets dialogprofil, og vi udveksler erfaringer med og oplevelse af, hvordan barnet er faldet til og trives i børnehaven. Alle tilbydes også en samtale i forbindelse med en kommende skolestart.
Der gives generelle informationer til alle forældre via Daycare pr. august 2021 sker det via Aula. Her arbejdes der med jævnlige nyhedsbreve. Nyhedsbreve sendes ud både fra ledelsen og fra grupperne.

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.”

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

Alle børn har ret til et fællesskab –et fællesskab hvor barnet får mulighed for at skabe bidrag til legens og fællesskabets dynamikker.

I Børnehaven Kolbøtten har vi særligt fokus på fællesskabets evne til inklusion af børn i udsatte positioner. Det er børn forskellighed der danner grundlag for fællesskabets forståelse og inklusion. Eksempelvis - hvis det er svært for et barn at være en del af samlingen, kan dette barns deltagelse forstås og ændres på en måde sådan at inklusion sikres, ved bla. At sidde under bordet, være deltagende i en del af læringsmiljøet el. fællesskabet kan hjælpe det enkelte barn med fællesforståelsen af fællesskabet regler.

Vi arbejder med børns deltagelsesbetingelser, ved at hjælpe med at lave strategier for konflikter og sårbare situationer for de børn der er udfordret i fællesskabet. Vi laver læringsmiljøer hvor alle børn kan deltage og opleve respektive måder at være sammen på uanset den enkeltes forudsætninger.

Børn masserer børn er en naturlig del af vores hverdag. Vi arbejder med tesen om;
”at den man rører ved, mobber man ikke”
med tanker, ideer og afsæt i fri for mobberi. Personalet arbejder bevidst med, at drage denne læring igennem fra barnets start til slut i børnehaven.

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.”

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.)

Børn starter i skole til august det år de fylder 6 år. Indtil da tilrettelægges forløb i børnehaven, der sikrer en rød tråd i overgangen til skole.

Et år inden skolestart bliver børnene røde børn. Rød er en betegnelse som dækker over de børn der er kommende skolegruppe. Det fokuserede arbejde indledes på de aldersintegrerede stuer og til januar samles alle røde børn to formiddage i ugen for at skabe fællesskaber på tværs af stuerne.

Op mod skolestart intensiveres besøgene på skolen – i sfo’en og i undervisningen – (og modsat besøger skolens personale børnene i Kolbøtten). Den dag børnene starter i skole, har de kendskab til SFO’en og har deltaget i undervisningen.

Indholdet i Rød gruppe beskrives som følger:
Vi har faste lege som børnene bliver bekendt med. Disse lege er alle en fælles aktivitet, hvor barnets deltagelse er vigtig for at legen kan fungere for fællesskabet. Det er lege og aktiviteter, som er valgt med fælles fokuspunkter med børnene som aktive medspiller til de vokseninitierede læringsrum. Det er bl.a. med fokus på:

Social udvikling: I mange læringsaktiviteter er man makkere og skiftende makkere eller skal samarbejde på skift. Det kræver også fokus på det sociale samspil fra det enkelte barn, at de skal sige ”ja” til alle makkere. Det betyder også træning af behovsudsættelse; når de skal tænke på hele gruppen og holde øje med de andre også er med og ikke bare dem selv.

Alsidig personlig udvikling: Vi arbejder med børnenes kognitive færdigheder - aktiviteterne har regler, og kræver at der lyttes til og følges instrukser. De skal både følge den voksnes instrukser og formå at følge med når aktiviteten ændres eller udvikles. Det kræver koncentration, fokus på at lytte og forstå, og fungere i aktivteten både selv og i samspil med andre.
Børnene bliver opmærksom på egne grænser - Nogle aktiviteter skal man være på”; danse, være i fokus, tåle at tabe/vinde, finde på nyt osv. Her skal børnene arbejde med sig selv, mærke efter hvad de har lyst til og lære at sige til og fra både i gruppen, selv og til de voksne.
Ovenstående stiller krav til børnenes emotionelle udvikling – I mange aktiviteter kan man tabe og vinde og børnene bliver opmærksomme på deres følelsesmæssige aktivitet. Vi har fokus på gode vindere og dårlige vindere og gode og dårlige tabere.

Kultur, æstetik og fællesskab: Vi har både gamle lege, sanglege, aktivitet hvor børnenes egen musik og kultur inkluderes. Variationen er bevidst, så børnene lærer et varieret kulturelt indhold af musik, leg og sang.

Hvad samarbejder vi om: Primært de fleste børn flytter efter børnehavetiden på Øster Nykirke skole. I børnehaven arbejder vi med de samme principper som de vil møde ved den kommende skolestart. For eksempel værktøjer til hvordan holder jeg mig i ro under ventetid. Hvornår må jeg tale, hviske og hvornår skal jeg tie.

Overgang fra dagpleje til børnehave: Samarbejdet om denne overgang er beskrevet i bilag 1. Dokumentet er udarbejdet i samarbejde med dagplejen. For Kolbøtten er dagplejen en samarbejdspartner på lige fod med skolen og andre eksterne parter.

Inddragelse af lokalsamfundet

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.”

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

I Kolbøtten anser vi lokalmiljøet som en væsentlig medspiller i arbejdet med at opbygge stærke pædagogiske læringsmiljøer og gode børnefællesskaber. Som tidligere beskrevet beror vores barnesyn på en balance mellem individ og fællesskab og disse tos gensidige påvirkning. Det er ligeledes med dette perspektiv, lokalmiljøet inddrages. Når det enkelte barn oplever at have en positiv tilknytning til det samfund, som det vokser op i, tror vi på, at det gavner barnets oplevelse af at høre til i et fællesskab.
Vi arbejder intenderet med inddragelsen af lokalmiljøet i hele huset, da det skaber tryghed hos børnene, og giver dem mod til at bevæge sig ud i verden.
Vi har klare ambitioner om at være en tydelig del af lokalsamfundet bl.a. ved ture rundt i området, virksomhedsbesøg, og fejring af lokalsamfundets traditioner. En gang årligt tager hver stue på en planlagt tur ud af huset.

Som institution i et mindre lokalsamfund, er sammenhængskraften særlig vigtig. De lokale foreninger er en grundlæggende del af huset - de har lokaler i huset og derfor har de deres daglige gang her.
Vi samarbejder med det lokale beboerblade, hvor vi bidrager med indlæg ved hver udgivelse. Indlæggene kan både være artikler om dagtilbuddets pædagogiske arbejde eller fotocollager, som har til hensigt at skabe opmærksomhed på vores hverdag.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer.
Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.”

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

I Kolbøtten forsøger vi at ramme børns forskellighed både fysisk, psykisk og æstetisk. Vi har både rum til ro og fordybelse, men også højt til loftet med stor frirum og god plads. Vores institution giver mulighed for bevægelse i gymnastiksalen, og fordybelse på stuerne. Vores uderum har kuperet terræn samt mulighed for varierede sanseoplevelser i naturen.

I hele børnehaven vil vi gennem 2021 løbende gentænke og renovere stationære lege og læringsmiljøer. Vi fokuserer på at lege og læringsmiljøerne skal være tydelige i funktionen samt inspirere til børnenes egne udfoldelse og dermed indlevelse i fantasiens og legens verden.

I det psykiske miljø giver vi mulighed for at børns egen fantasi og leg har stor plads i hverdagen. Vi giver bl.a. mulighed for forskellige legestationer, vi arbejder systematisk med at åbne legene, sådan at alle børn føler de er en del af et fællesskab. Vi arbejder systematisk med aldersopdelte grupper, for at tilgodese det enkelte barns og fællesskabets samhørighed på årgangen.
Vi kommunikerer respektfuld mellem kollegaer og voksne mellem børn. Derfor er vi gode rollemodeller, der viser vejen for kommunikation børn imellem.

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.
Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under-støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.”

 

Alsidig personlig udvikling

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling
Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

I Børnehaven Kolbøtten tilgodeser vi det enkelte barns alsidige personlige udvikling. Der gives plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. Første skridt på vejen er, at båndet imellem børn og til voksne er tillidsfuldt så de trives og kan føle sig trygge.

Vi har fokus på at der skabes deltagelsesbetingelser for alle børn, via vores faste genkendelige og dog sta-dig fleksible struktur, skaber vi de trygge rammer som børns deltagelsesbetingelser kan udfoldes indenfor.
Det er bl.a. et miljø hvor det enkelte barn mærker at det er betydningsfuldt og at det barnet gør og bidrager med, er betydningsfuldt for andre for eksempel ved at vi viser glæde når børnene kommer, vi forstørrer og synliggør det enkelte barns ressourcer og kompetencer og er bevidste om, at det vi forstørrer, får vi mere af. Vi er vejledte deltagere, forstået på den måde at vi er deltagende i børnenes lege og aktiviteter, hvor vores mission er at forstå og tydeliggøre barnets intension, og forstå hvad der reelt er på spil, i eksempelvis en diskussion eller konflikt.
Vi skaber transcendens, og bygger broer mellem nye forståelser og handlinger. Vi skaber opmærksomhed på hvad barnet øver sig på, vi forstærker forståelsen af hvad jeg øvede mig på i går, og hvad jeg derfor kan i dag.

 

Social udvikling

Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.
Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Ved at være nærværende og deltagende i de relationer børnene indgår i, får vi indsigt i og viden om barnets ressourcer og kompetencer.
Vi har en klar intention - nemlig at alle børn skal have gode relationer og indgå i betydningsfulde fællesskaber, for at opnå de optimale betingelser for udvikling, trivsel, dannelse og læring.
Vi skaber i løbet af dagen mange differencerede fællesskaber og dermed rig mulighed for at øve sig i de sociale spilleregler. Den voksnes guidning, nærvær og indlevelsesevne, udvider børnenes horisont og skaber børnene imellem forståelse for hinandens tanker, sårbarhed, følelser og intentioner.
Børnene lærer at anerkende og respektere hinandens forskelligheder. At blive set, hørt og forstået i fællesskabet, skaber gå-på-mod, initiativ og selvindsigt, til at turde mere.
Vi anser legen og legens egenværdi som væsentlig i børns sociale udvikling. At kunne tage en rolle, at kunne forhandle sig frem til positioner, at kæmpe for sin ret, at nå til enighed om legens indhold, at kunne slippe egne behov, gå på kompromis mv.
Derfor er vi i Børnehaven Kolbøtten voksne, der kommer nærmere end ”kun lige forbi”, også i den frie leg. Vi har en mission – for alle har ret til at føle sig vigtige og værdifulde i fællesskabet.
Vi er bevidste om, at børns forudsætning for deltagelse i fællesskaber er forskellige, men alle børn skal sendes videre fra kolbøtten med tro på sig selv og masser af mod. Deres lommer skal være fyldte op af positive forventninger og nysgerrighed, når de bevæger videre i livet.

I selv de allermest hullede bukser,
skal der kunne findes små lommer med
”magi” til den kommende dannelsesproces.

 

Kommunikation og sprog

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.
Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer

Vi er i Kolbøtten bevidste om, at vi er sproglige rollemodeller for børnene over hele dagen. Samtaler med voksne er afgørende for barnets sproglige udvikling. Vores rolle i samtalen med børnene er, at vi både skal give plads og selv bidrage til samtalen. Det handler dels om selv at være opmærksom, dels om at kunne fange barnets opmærksomhed. Man skal evne både at lytte, svare og spørge. Vi er indlevende og nysgerrige og har fokus på det, børnene er optagede af. Det har stor betydning for børnenes kommunikative og sproglige udvikling, hvordan vi henvender os til dem, taler med dem, giver beskeder og sætter ord på der sker i forbindelse med rutiner og aktiviteter.

I Kolbøtten er den sproglige udvikling til stede i alle hverdagens fællesskaber.
Når vi er i garderoben, på badeværelset, når vi leger, når vi spiser, når vi er i gymnastiksalen, når vi har samling osv. Vi læser, vi rimer, men sproglig udvikling er også på badeværelset eller imens vi spiser, vi synger til samling men også i garderoben og på gyngerne.

Vi sætter fokus på ordforråd, ved at have fokusord når vi arbejder med forskellige tema. Og følger det barnet er optaget af og går i dybden for eksempel vi finder insekterne, og benævner dem.
Vi har fokus på at kunne skifte imellem tale og lytte, at kunne læse hinandens mimik, kropssprog og følelser.

Når vi gennem vores årsplanlægning beslutter temaerne for de grønne spirer, prioriterer vi sange og rim, der understøtter læringen for temaet. For eksempel sange om blæsten, sange om fugle og mange flere. Til hvert tema knyttes der fortællinger, højtlæsning, sange og særlige begreber (ord som udrugning, næb, navne på dyr og så videre).

 

Krop, sanser og bevægelse

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.
Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse
Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Det kropslige har særligt fokus på vores kæmpe store legeplads og i vores gymnastiksal, men vi laver også sanglege, danser, laver fagter til vores morgensang, laver yoga, spontane løbeture, leger orme og forvandler vores stue til en ”ikke røre jorden bane”. Vi laver massage og røre ved hinanden. Mærker os selv – hvad kan jeg lide og hvad kan jeg ikke lide, vi øver os på at skifte tempo, fra helt stille til helt vild (høj/lav arousal).

Vi er opmærksomme på at få alle sanser i brug, i mange forskellige sammenhænge. Børns naturlige nysgerrighed og undersøgelsestrang bakkes op, og åbner et kæmpe sanseland uanset om vi spiser, leger i motorikrummet, er på legepladsen eller i garderoben.

Vi har et særligt fokus på børns sansemotorik og sansebearbejdning. Vi arbejde specifikt med at justere børnenes tempo og kvalitet i de motoriske øvelser, vi udfordrer børnenes motorik, og er opmærksom på at motorik ikke falder alle børn naturligt, men nogle børn har brug for særlig støtte og opmærksomhed for at få succes med egen kropslige formåen.

 

Natur, udeliv og science

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.
Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science
Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

I børnehaven Kolbøtten er læringsmiljøet omkring natur, udeliv og science en del af dagligdagens rutiner og struktur. Så snart vi træder ud på legepladsen sanser vi og lærer om alt det der opstår dagligt i naturen – fra regn til sol, fra blæst til stille vejr – vi lægger vægt på et oplevelses -og vidensorienteret kendskab til naturen.
I nærområdet, er der marker, skove, kuperet terræn, å-løb m.m. Og på legepladsen, er der krat, skovbund, naturområde, frugttræer og meget mere – derfor er også nysgerrighed et stort element for os.
Når vi går i skoven, er det sanselige i spil og hvad de enkelte børn er optaget af. Skovens bund styrker barnets motoriske færdigheder, der ligger grene man skal op og over, og mærker den bløde mos bund. Vi undersøger det vi finder i skoven, hvor kommer det fra - lige fra grankogler til muse -og rævehuller
Vi optaget af at lave eksperimenter med børnene, for eksempel når vi laver lava i sandkassen, hvor blev isen af – alle sanser kommer i brug, og vi stiller spørgsmål som ”Bor der trolde på naturlegepladsen? Må man spise en regnorm? er skyerne lavet af vat?”

 

Kultur, æstetik og fællesskab

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.
Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige for-mer for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab

Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

At være barn i Børnehaven Kolbøtten er et liv fuld af eventyr. Hverdagens vokseninitierede læringsmiljøer tager afsæt i skøre indslag til dagens samling, hvor eventyrposer, spontane historier og lege der springer ud af børn og voksnes fantasi får lov at leve, men også en blanding af faste traditioner som jul, påske, fastelavn m.v..
Årets højdepunkt er totalteater, hvor forældre inviteres til at se temaet børnene har arbejdet med gennem længere id. Her er læringsmiljøets fokus at børnenes udtryk er stærk, de arbejder med at turde tage en anden rolle (både børn og voksne), de afprøver roller hvor de vakler lidt indimellem, og de tør vise noget for andre. Totalteater er et stort eksempel på læringsmiljøer der er udsprunget af børnenes egne ideer og initiativer hvor kreativitet, fantasi og engagement er i højsæde.

 

Evalueringskultur

”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.
Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Evalueringen skal offentliggøres.
Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”

 

Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

 

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?
Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

Dokumentation og evaluering foregår både løbende i hverdagen, sammen med børnene, samt i små justeringer fra dag til dag. I Kolbøtten sikrer vi at evaluering og dokumentation både foregår formelt og uformelt.

Et oprids af de formelle foraer:

Via årsplanen for p-møder sikres at en åben dialog omkring sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål. Dette sikres løbende, og her får vi opmærksomhed på de forskellige udviklingspotentialer.

På stuemøder foretager stuerne en temperaturmåling på læringsmiljøerne bredt eller konkret. Dette vurderes af stuerne selv evt. i samråd med ledelsen. Desuden kan man på stuemøder også tage afsæt i rapporter fra hjernen og hjertet der lever et data og forskningsbaseret udgangspunkt for voksen initierede læringsmiljøer.

Dokumentationen kan både være kvantitative og kvalitative data. Dokumentation til udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer kan være personalets beskrivelser, iagttagelser eller videooptagelser af den pædagogiske praksis. Dokumentation af børnenes progression kan eksempelvis være børnenes egne produktioner, meninger, udtryk for trivsel, hvad de er optagede af og forældrenes informationer, holdninger og tilfredshed. Dokumentation er også det pædagogiske personales erfaringer, viden fra observation af børnenes leg og fortællinger fra praksis. Sidst men ikke mindst er data også viden baseret på forskning og resultater af evidensbaserede undersøgelser.

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

Her kan I for eksempel kort beskrive, hvordan evaluering af læreplanen kan ses i forhold til jeres evalueringskultur i hverdagen.
Vores nye styrkede læreplan er et løbende arbejdsredskab og derfor vil vi arbejde med en løbende revidering. Der sikres en dialogbaseret proces hvor både perspektiver fra børn, forældrebestyrelse, personale og ledelse inddrages. Dette gøres minimum hvert andet år, og dermed bør der altid ligge en opdateret lære-plan.